Natura 2000
Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og Habitatdirektivet fra 1992 sikrer beskyttelse af værdifulde naturområder i det sammenhængende økologiske net kaldet "Natura 2000".

Natura 2000 områder strækker sig igennem hele EU. Natura 2000 områderne udgør 8,3 % af Danmarks landareal og 12,3 % af havarealet og består af 113 fuglebeskyttelsesområder og 254 habitatområder, som har til formål at bevare bestemte naturtyper og bestemte arter. Til grund for udpegningen af områderne findes i direktivernes bilag lister over særlige bevaringsværdige naturtyper og dyre- og plantearter.
Myndighederne skal udarbejde Natura 2000 planer for Natura 2000 områderne.
En Natura 2000 plan indeholder:
- En basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand og trusler
- En overordnet målsætning for naturtilstanden
- Et indsatsprogram for den første 6 års periode
Kommunerne skal derefter med særlige handleplaner omsætte indsatsprogrammet til konkret naturgenopretning, pleje eller lignende.
Amphi Consult bistår med udarbejdelse af Natura 2000 planer, naturovervågning i Natura 2000 områder, konsekvensvurdering af projekter, der berører Natura 2000 mm. Derudover har vi gennem mange år erfaringer med internationale naturplejeprojekter (LIFE projekter), som gennemføres i Natura 2000 områderne (se "Internationale projekter").

