Lokalplaner
Amphi udarbejder screening og miljøvurdering af lokalplaner, spildevandsplaner og andre planer i henhold til lov om Miljøvurdering af Planer og Projekter.Alle planer skal screenes for at klarlægge eventuelle effekter på miljøet. På basis af screeningen skal myndighederne afgøre, om der skal gennemføres en miljøvurdering. Nogle typer af projekter skal miljøvurderes uanset resultatet af en screening.
Hvis screeningen peger på at et projekt skal miljøvurderes, så udarbejdes først en "Scoping" og dernæst en "Miljørapport".
I scopingen fastlægges indholdet af miljørapporten, så der efterfølgende kun anvendes ressourcer på at analysere de relevante problemstillinger. Scopingen skal sendes i høring hos de berørte myndigheder, så alle er enige om miljørapportens indhold.
Efter scopingen er gennemført, forfattes miljørapporten, som for hver enkelt af de relevante temaer (fastlagt i scopingen) analyserer planens miljømæssige betydning og effekt.
Amphi Consult har gennemført screening og miljøvurdering af flere lokalplanprojekter, som vedrører bebyggelse og landzoneanlæg som fx golfbaner. Arbejdet gennemføres i nogle tilfælde for lokalplanmyndigheden og i andre tilfælde for den investor, som ønsker projektet gennemført.

