Amphi Consult
-Biologisk rådgivning og planlægning
Amphi Consult er et landsdækkende konsulentfirma med speciale i fagbiologisk feltarbejde, natur- og miljøovervågning, naturbeskyttelse og naturgenopretning.
Firmaet har eksisteret siden 1992, og har siden opbygget et stærkt netværk af kunder og konsulenter i hele Danmark.
Vort oprindelige speciale er padder og krybdyr samt deres levesteder, men vi løser idag mange andre opgaver med et biologisk indhold.
Vi har særligt mange erfaringer med fauna- og floraundersøgelser fx. i forbindelse med etablering af trafikanlæg, vindmøller og lokalplanlægning. Vores fagbiologer registrerer dyre- og plantearter og vurderer levesteder og naturtilstand. Arbejdet kortlægges i GIS og afrapporteres i det format som er relevant for opgaven og i dialog med kunden. Firmaets aktiviteter er de seneste år udvidet med flere specialydelser indenfor miljøområdet.
Opgaver vedrørende overvågning, sporing og alarmering af vandforurening udføres af Amphi-Bac Aps, se www.amphi-bac.dk.
Vi har et nøje aktuelt kendskab til den komplicerede lovgivning indenfor natur- og miljøområdet og bistår både myndigheder og bygherrer. Firmaets konsulenter er fordelt over hele Danmark. Derfor kan vi udføre højt kvalificerede konsulentopgaver overalt i landet til en lavere pris.
Du er altid velkommen til at kontakte os.